Stress
Vi forbinder almindeligvis stress med en eller anden form for fysisk eller psykisk uligevægt på grund af problemer i omgivelserne, som vi enten overvældes af eller ikke kan overkomme. Stress frembringer fysiologiske og kemiske ændringer i kroppen, der giver anledning til sygdomme, bl.a. ved at nedbryde vores immunforsvar.
Stressreaktioner opstår ved følelsen af mangel på kontrol, eller når man udsættes for krav eller overbelastninger og mangel på indflydelse. Symptomerne ved stress kan være muskelspændinger i nakke, skuldre, rygsmerter, hovedpine, træthed, forvirring, dårlig hukommelse eller følelsesmæssige svingninger og til tider depression.
I stressbehandling hjælper jeg dig med at slippe stress. Sammen arbejder vi på at skabe ro i det autonome nervesystem, og sætte realistiske mål i forhold til din formåen. At genvinde balancen mellem det du vil, og det der er muligt i din nuværende livssituation.